Snærild Bakke

Odder

UDLEJNINGSSTATUS:

Vi har få ledige boliger på nuværende tidspunkt, se hvilke længere nede på siden.

Tilmeld dig projektets interesseliste og få direkte besked ved ledige boliger m.v.

Tilmeld dig interesselisten og få direkte besked

101
ANTAL BOLIGER
2
LEDIGE BOLIGER
2022
BYGGEÅR

Rækkehuse i Odder med havet i baghaven og Aarhus i forhaven

Nordhusene kan nu tilbyde nye boliger til leje på nyt, lukket vænge i det naturskønne vestlige Odder-område.

Det nye vænge er døbt Snærild Bakke.

Vi har opført i alt 101 energivenlige boliger fordelt på to etaper, der bl.a. er opvarmet med varmepumpe for lavt energiforbrug.

Alle husene er opført som rækkehuse på selvstændige grundstykker afgrænset af ligusterhæk og alle med redskabsrum samt flisebelagte terrasse på begge sider af boligen.

Husene er udført i størrelserne fra 85 m² (3-værelses), 95 m² (3-værelses), 105 m² (4-værelses), 115 m² (4-værelses) og til 125 m² (5-værelses).

Boligerne i etape nord stod klar til indflytning den 15. december 2022 og i etape syd den 1. juni 2023. Huslejen begynder ved kr. 8.975,- ekskl. forbrug til el, vand og spildevand.
Der er mulighed for tilladelse til ét husdyr – én indekat eller én hund – pr. husstand.

Husene er opført af det anerkendte byggefirma Milton Huse A/S.

Udover vores flotte boliger i Odder, har vi også andre boliger på vej, se mere her

 


Byen i Østjylland

Odder for alle
Odder Kommune har 22.979 indbyggere. Odder by (12.397 indbyggere) og egnen rummer overraskende mange muligheder – bl.a. gode arbejdspladser, aktive idrætsforeninger, skoler, SFO og fritidsklubber. Desuden svømmehal, idrætshal, bibliotek, indkøb og dagligvarebutikker, fitness – og ikke mindst biograf.

Odder er en livlig by. Her er kort sagt gode rammer for alle – i forstad til Århus – og som man ynder at sige i Odder har du ”Havet i baghaven og Aarhus i forhaven”.

Hurtigt til Århus – og til resten af landet
Det er nemt at tage fra Odder og ud i resten af landet. Den lokale bustrafik dækker alle strækninger i regionen, og der er afgange flere gange i timen. Du kan let rejse rundt i resten af Østjylland. Odder har kort afstand til Århus og med letbanen kan du pendle direkte fra Odder til Aarhus hovedbanegård, Aarhus Universitet eller Skejby Sygehus uden at skifte.

Skoler
I Odder Kommune findes 7 folkeskoler og 4 privat- og friskoler. Her findes noget for enhver. Når børnene bliver større er der mulighed for at fortsætte skolegangen lokalt i Odder. I Odder findes nemlig et af landets bedste gymnasier. Faktisk er Odder Gymnasium så godt, at det flere gange er blevet kåret til et af landets bedste til at løfte eleverne. Ved Odder Gymnasium findes også Campus Odder, som byder på uddannelser indenfor handelsskoleområdet.

Sport og fritid
Udvalget af sports- og fritidsaktiviteter er meget stort og afspejler Odders evne til at favne bredt. Med 120 sports- og fritidsforeninger, fire idrætshaller og to svømmehaller kan du føre et aktivt liv. Hvad enten du eller dine børn vil spille fodbold eller gå til ridning, er muligheden til stede i Odder. Er du mere til triatlon eller måske golf, er der også her gode muligheder med de flotte strande og den fine golfbane. (Kilde: Odder Kommune)

Nærmeste by Århus 20 min
Motorvej E45 15 min
Skole Vestermarksskolen 5 min
Indkøbsmulighed Netto 3 min / Kvickly 4 min
Daginstitution Børnehaven Vennelund 5 min
Offentlig transport Odder St. 4 min

Find din nye bolig her

Bebyggelsen

Bebyggelsen på Snærild Bakke består af 101 moderne, energivenlige boliger som rækkehuse. Husene opføres i rækker med tre til syv boliger i hver række. Vi bygger med DGNB bæredygtighedscertificering, som sikrer gennemtænkte løsninger i hele byggeriet, der vil fremstå tip top i mange år.

Etape 1 – Nordlig bebyggelse:
Her kan du vælge mellem husstørrelser fra 85 m² til 125 m², som er indrettet som 3-, 4- eller 5-værelses boliger, alle med flisebelagt terrasse og godt redskabsrum med fast gulv.
Facaderne er af mursten i lyse og mørke gråbrune nuancer af typen Strøjer B434 Moskus. Sort tagpap med taghældning på 6 gr.

Etape 2 – Sydlig bebyggelse:
Her findes også huse i størrelser fra 85 m² til 125 m² som 3-, 4- og 5-værelses boliger, ligeledes med flisebelagt terrasse og godt redskabsrum med fast gulv. Facaderne i denne bebyggelse er af råhvide mursten med brune nuancer som B545 Merkur og med en taghældning på 6 grader.

Alle boligerne i hele bebyggelsen er monteret med moderne træ/alu vindues- og dørpartier med 3-lags glas og fremstår hvide inde og mørke ude. Sålbænke under vinduespartierne i mørk skifer. Tagrender og nedløb er i sort udførelse.

Husenes materialevalg er gennemtænkt og harmonisk, så husene vil fremstå smukke, tidløse og velholdte i mange år fremover.

Boligbeskrivelse

Åbent og lyst rækkehus
Husene er indrettet lyse og venlige med store vinduer og glaspartier med godt lysindfald overalt. Der ses hvide, glatte vægge og lofter i hele boligen.

Lyse gulve i køkken/alrum, stue og værelser af laminat som egeplank. Entré, bryggers, badeværelse og brus er udført med store, lækre klinker i grå med mørke nister.

Alle døre er udført i glat hvid med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal adgang. Vindueskarme er muret og vandskuret i hvid. Vægge mod gulv er afsluttet med hvide, glatte fodpaneler.

Rækkehus med fine detaljer
Køkken, bad, bryggers og soveværelse er monteret med moderne HTH-moduler i glat, hvid afslutning og med rustfri greb. Bordplader i praktisk laminat i farven rustik skifer med rummelig stålvask. Stænkplade bag kogesektion for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt hvidt materiale. Toilet fra Ifö som væghængt løsning, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche.

Alle hvidevarer medfølger i anerkendt kvalitet. Kogeplade med induktion og ovn med pyrolyseteknologi samt køle-/fryseskab. Der er forberedt installation af vaskemaskine og tørretumbler i bryggers, disse skal lejer selv medbringe.

Fast lysinstallation med spot i bad og bryggers. Desuden spot i overskabe i køkken.

Der er gulvvarme i hele rækkehuset, som styres via separate, trådløse termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.

Udvendigt er der monteret stikkontakt og vandhane samt lampe ved entré- og havedør.

Forbrug til el, varme, vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmningen sker med luft-til-vand varmepumpe med udemodulet placeret i boligens redskabsrum. Som lejer er du berettiget til at få reduceret elafgiften på en del af elforbruget.

Bemærk, at der på siden er tale om anvendelse af modelfotos. Forbehold for rettelser.

Oversigt over lejemål

Filters
Reset
Snærild Bakke 1
4 vær.
105 m2
Udlejet
Snærild Bakke 3
4 vær.
105 m2
Udlejet
Snærild Bakke 5
4 vær.
106 m2
Udlejet
Snærild Bakke 7
4 vær.
106 m2
Udlejet
Snærild Bakke 9
4 vær.
105 m2
Udlejet
Snærild Bakke 11
4 vær.
105 m2
Udlejet
Snærild Bakke 13
3 vær.
85 m2
Udlejet
Snærild Bakke 15
3 vær.
95 m2
Udlejet
Snærild Bakke 17
3 vær.
85 m2
Udlejet
Snærild Bakke 19
3 vær.
85 m2
Udlejet
Snærild Bakke 21
4 vær.
115 m2
Kr. 11.375
1. januar 2025
Ledig
Snærild Bakke 23
4 vær.
115 m2
Udlejet
Snærild Bakke 25
4 vær.
115 m2
Udlejet
Snærild Bakke 27
4 vær.
115 m2
Udlejet
Snærild Bakke 29
4 vær.
115 m2
Udlejet
Snærild Bakke 31
4 vær.
115 m2
Udlejet
Snærild Bakke 33
3 vær.
85 m2
Udlejet
Snærild Bakke 35
3 vær.
85 m2
Udlejet
Snærild Bakke 37
4 vær.
115 m2
Udlejet
Snærild Bakke 39
4 vær.
116 m2
Udlejet

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du vil vide mere.
Ring eller skriv til udlejningsteamet:

Tlf. 64 40 37 00 | info@nordhusene.dk

Få først besked om ‘Snærild Bakke‘

Bemærk, at denne formular kun kan anvendes ved interesse i en bolig på Snærild Bakke.