Gadekæret
Hammelev, Haderslev
UDLEJNINGSSTATUS:
Vi har en enkelt ledig bolig på nuværende tidspunkt.
Se mere herom længere nede på siden.
Tilmeld dig gerne interesselisten, så får du direkte besked ved ledige boliger.
ANTAL BOLIGER
LEDIGE BOLIGER
BYGGEÅR
Nyopførte moderne kvalitetsrækkehuse udlejes i Hammelev
Med stor fornøjelse kan Nordhusene nu tilbyde nye boliger til leje i attraktive Hammelev vest for Haderslev i Syddanmark.
Projektet er døbt Gadekæret.
Vi tilbyder indflytning fra den 1. april 2023.
Huslejen begynder ved 8.485,- ekskl. forbrug til el, varme, vand og spildevand.
Mulighed for tilladelse til ét husdyr – én indekat eller én hund – pr. husstand.
Gadekæret består af i alt 68 rækkehuse i størrelserne fra 85 m² (3-værelses), 95 m² (3-værelses), 105 m² (4-værelses) og 115 m² (4-værelses).
Projektet er fordelt på 4 etaper med følgende indflytningsdatoer:
Etape 1 – 1. april 2023
Etape 2 – 1. juli 2023
Etape 3 – 1. oktober 2023
Etape 4 – 1. april 2024
Husene opføres af det nyetablerede Kronhusene, der er et samarbejde mellem Niam og det anerkendte byggefirma Milton Huse.
Byggeriet planlægges med DGNB bæredygtighedscertificering, som sikrer gennemtænkte løsninger i hele byggeriet.
Udover vores flotte boliger i Hammelev, har vi også andre boliger på vej, se mere her
Hammelev – et liv i fællesskaber
Hammelev har ca. 956 indbyggere og er beliggende mellem Vojens og Haderslev med 7 km til begge byer. En stationsby i vækst placeret i Syddanmark med et rigt foreningsliv og gode pendlermuligheder. Kun 7 km til Haderslev og via motorvejen kun 25 minutter til Kolding og Aabenraa.
I Haderslev finder du flere dagligvareforretninger, børnehaver, folkeskoler, friskole og høj-/efterskoler. Her er Dyrehaven, sangkor, billedskole, idrætsforeninger og mange andre kulturtilbud. Lige uden for byen er der flot natur med store skove, slotsparker og rige muligheder for gode cykel-/vandreture.
Gode faciliteter og foreninger i området
Hammelev Sogn Ungdomsforening har ca. 1.200 medlemmer fordelt på flere forskellige idrætstilbud, bl.a. fodbold, atletik, badminton og mange flere. Fællesskabet er i centrum og trivslen i høj fokus for medlemmer og frivillige.
I Hammelev har man også de unge i fokus. For ungdomsklubbens medlemmer fra 6. klasse til 18 år findes der muligheder for aktiviteter så som musik, billard og skating. Hammelev Forsamlingshus er et perfekt samlingssted, som har to sale med plads til hhv. 30 og 90 personer.
Perfekt pendler placering
Med sin beliggenhed tæt ved motorvejen er Hammelev et spændende og godt sted at bosætte sig. Her er kort afstand til Haderslev, som er en god handelsby, og som ligeledes kan nås på cykel. Via motorvejen er Kolding og Aabenraa kun en kort køretur væk.
Attraktiv beliggenhed for børnefamilier
Her er vuggestue og børnehave inden for gå- og cykelafstand, hvilket giver en tryg vej for de mindste. Fællesskolen Hammelev Sct. Severin har årgange fra 0. -6. klasse, hvor 7. – 9. årgang er placeret på Ungeuniverset-Vojens, som ligger i den østlige del af Vojens og kun 6 min. fra Hammelev Bygade. Derudover tilbyder Haderslev Kommune skolebusser med mulighed for gratis buskort.
Vi etablerer en fantastisk legeplads som en del af vores boligområde. Denne nye legeplads bliver det perfekte sted for børnene i dit nabolag at lege og have det sjovt. Vi arbejder hårdt for at sikre, at den opfylder høje sikkerhedsstandarder og bliver en hyggelig legeplads for hele fællesskabet.
Find din nye bolig her
Bebyggelsen består af 68 energivenlige samt moderne rækkehuse i størrelserne 85, 95, 105 og 115 m² – alle i ét plan tegnet i en moderne og enkel streg.
Alle boligerne opføres på selvstændige grundstykker. Til hvert hus hører egen carport, stort redskabsrum, dejlig have, stor flisebelagt terrasse på begge sider af huset samt flisebelagt gangsti til boligens entré, hvor der udføres niveaufri adgang. Haven omkranses og lukkes af ligusterhæk.
Husene er beliggende på et lukket vænge, hvorfor der er begrænset med trafik, og børn kan derfor trygt slippes løs og finde legekammerater i den nye bebyggelse. Hunden kan ligeledes luftes på de grønne fællesarealer i området.
Husrækkerne udføres med murede facader af moderne lys beige mursten og sort sadeltag med 25 graders hældning. Stern af træ i farven antracit og mindre, hvidmalet udhæng af træ.
Husene monteres med moderne træ/alu vinduer og døre (3-lags vinduer) i mørk farve udvendigt og hvid indvendigt. Sålbænke under vinduespartierne i mørk skifer.
Husenes materialevalg er gennemtænkt og harmonisk, så husene vil fremstå smukke, tidløse og velholdte i mange år fremover.
Åbne og lyse huse
Alle husene indrettes lyse og venlige med hvide, glatte lofter og vægge. Store, oplukkelige vinduer for ekstra godt lysindfald overalt. Opholdsrum (køkken/alrum/stue) indrettes med store vinduespartier på flere sider for maksimalt lysindfald. Gulve af egeplank (laminat) i køkken/alrum, stue og værelser. Entré, bryggers, badeværelse og brus udføres med lækre klinkegulve i lys grå. Alle døre i glat, hvid finish med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal adgang. Vindueskarme mures og vandskures i hvid. Vægge mod gulv afsluttes med hvide, glatte fodpaneler.
Fine detaljer overalt
Alle boliger indrettes med bryggers med bordplade og vask. Boligens badeværelse ligger i forbindelse med bryggerset. Køkken, bad, bryggers og soveværelse monteres med moderne moduler i glat, hvid afslutning og med linjegreb i farven antracitgrå. Bordplader i praktisk laminat i farven ’rustik skifer’ med rummelige stålvaske. Stænkplade bag kogepladen for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt materiale. Væghængt toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche.
Kvalitetshvidevarer
Alle hvidevarer medfølger i anerkendt kvalitet, herunder integreret køl/frys, opvaskemaskine, kogeplade med induktionsteknologi, emhætte og indbygningsovn med pyrolyse-teknologi installeret i højden. Der er forberedt til vaskemaskine og tørretumbler i bryggers, disse medbringer lejer selv.
Fast og god belysning
Der er etableret lyskilde i bad og bryggers samt ved ventilation på loft. I køkken er der spot i overskabene.
Forberedt for el-bil
Der er forberedt tomrør til ladestation for el-køretøj.
Sundt indeklima og gulvvarme
Der er gulvvarme i hele huset. Dette styres via separate termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.
Individuelle forbrugsmålere
Forbrug til varme, el, vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmning sker via luft-til-vand varmepumpe.
Udvendigt monteres der stikkontakt og vandhane samt væglampe ved entredør og vognly.
Illustrationer er modelfotos. Der tages forbehold for rettelser.
Oversigt over lejemål
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du vil vide mere.
Ring eller skriv til udlejningsteamet:
Tlf. 64 40 37 00 | info@nordhusene.dk
Få først besked om ‘Gadekæret‘
Bemærk, at denne formular kun kan anvendes ved interesse i en bolig på Gadekæret.