Græsmarken
Jerlev, Vejle
UDLEJNINGSSTATUS:
Vi har en enkelt ledig bolig, der netop er udsendt til bebyggelsens interesseliste.
Se mere om boligen længere nede på siden.
Tilmeld dig gerne interesselisten, og få direkte besked ved ledige boliger fremadrettet.

ANTAL LEJEMÅL

LEDIGE BOLIGER

INDFLYTNING
Nye lyse kvalitetsrækkehuse udlejes i Jerlev ved Vejle
Med stor glæde kan Futurum nu tilbyde nye lejeboliger i det attraktive Jerlev i det naturskønne vestlige Vejle-område.
Bebyggelsen er beliggende på et nyt lukket vænge, hvor vi opfører 72 energivenlige boliger, der bl.a. er opvarmet med varmepumpe for lavt energiforbrug.
Det nye vænge er døbt Græsmarken.
Vi tilbyder indflytning i tre etaper:
Etape 1: 1. juni 2022
Etape 2: 1. november 2022
Etape 3: 1. marts 2023
Alle husene opføres som række- og dobbelthuse på selvstændige grundstykker og alle med redskabsrum, dejlig have og flisebelagte terrasser på begge sider af boligen.
Husene udføres i størrelserne fra 85 m² (3 vær), 95 m² (3 & 4 vær) og til 105 m² (4 vær).
Huslejen begynder ved kr. 7.575,- ekskl. forbrug til el, vand og spildevand.
Der er mulighed for tilladelse til ét husdyr – én indekat eller én hund – pr. husstand. Liste med godkendte hunderacer kan ses her.
Husene opføres af det anerkendte byggefirma Milton Huse A/S.
Udover vores flotte boliger i Jerlev, har vi også andre boliger på vej, se mere her
Familievenlige Jerlev tæt ved Ødsted
Jerlev er en lille lokal by med 700 indbyggere, beliggende sydvest for Nørre Vilstrup og Vejle. Byen er beliggende tæt op ad Ødsted.
Jerlev har et godt foreningsliv med mange aktiviteter, såsom cykelløb, julemarked, og meget andet.
Få mere information om Ødsted og Jerlev her
Boliger i skøn natur
Skovene i Vejle byder på store naturoplevelser. Til højdepunkterne hører bl.a. Vejle Ådal, Grejsdalen og Munkebjergskoven med de stejle skrænter.
Også Kongens Kær er værd at nævne, et enestående vådområde på over 100 hektar. Her kan man via stier og broer iagttage det flotte landskab samt det rige fugleliv.
Vejle – et centralt shoppingmekka
Med en livlig bymidte, mange butikker og flotte bygninger er Vejle en stor handelsby, der byder på både ny arkitektur, kunst og alternative byrum. Vejle er den første by i Danmark, der fik sin egen officielle arkitekturpolitik, som sætter standarden for byudvikling.
Mange seværdigheder i Vejle og omegn
Forholdsvis tæt på Jerlev finder du Lalandia Feriecenter, Givskud Zoo, Legoland Billund Resort og den gamle kongeby Jelling med de to gravhøje og Jellingestenen. Det samlede monument i Jelling er optaget på UNESCO’s verdensliste. Ved monumentet ligger det nye udstillingscenter Kongens Jelling.
Find din nye bolig her
Græsmarken vil bestå af 72 energivenlige moderne række- og dobbelthuse i størrelsen 85, 95 og 105 m² – alle i et plan tegnet i en moderne og enkel streg.
Til hvert hus hører redskabsrum, dejlig have, stor flisebelagt terrasse på begge sider af huset samt flisebelagt gangsti til entreen.
Husene har murede facader og gavle af moderne råhvide mursten med brune nuancer samt sort sadeltag med 25 graders hældning. Stern af træ i farven antracit og mindre hvidmalet udhæng af træ.
Husene monteres med moderne træ/alu vinduer og døre (Auraplus 3-lags vinduer) i mørk farve udvendig og hvid indvendig i. Sålbænke under vinduespartierne er udført i mørk skifer.
Husenes materialevalg er gennemtænkt og harmonisk, så husene vil fremstå smukke, tidløse og velholdte i mange år fremover.
Åbne, lyse og indbydende boliger
Alle række- og dobbelthuse indrettes lyst og venligt, med hvide glatte lofter og vægge. Store vinduer for ekstra godt lysindfald overalt. Gulve af egeplank (laminat) i køkken/alrum, stue og værelser. Entre, bryggers, badeværelse og brus udføres med lækre klinkegulve i neutral mørkegrå. Alle døre i glat hvid finish med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal betjening. Vindueskarme mures og vandskures i hvid. Vægge mod gulv afsluttes med hvide glatte fodpaneler.
Fine detaljer overalt
Køkken, bad, bryggers og soveværelse monteres med moderne HTH-moduler i glat hvid afslutning og med rustfri greb. Bordplader i praktisk laminat i farven ’rustik skifer’ med rummelige stålvaske. Stænkplade bag kogepladen for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt materiale. Væghængt toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i brusenichen.
Kvalitetshvidevarer
Alle hvidevarer i køkken medfølger og er i god anerkendt kvalitet. Ovn er indbygget i højskab. Der er forberedt til montering af vaskemaskine og tørretumbler i bryggers.
Fast og god belysning
Der er etableret lyskilde i bad og bryggers, samt ved ventilation på loft. I køkken er der spots i overskabene.
Forberedt for el-bil
Der er forberedt tomrør til ladestation for el-køretøj.
Sundt indeklima og behagelig gulvvarme
Der er gulvvarme i hele rækkehuset. Dette styres via separate termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.
Individuelle forbrugsmålere
Forbrug til el, vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmning via varmepumpe, luft til vand.
Udvendig monteres der stikkontakt og vandhane samt væglampe ved entredør.
Illustrationer er modelfotos. Der tages forbehold for rettelser.
Oversigt over lejemål

Kontakt os hvis du har spørgsmål
Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du vil vide mere.
Ring eller skriv til udlejningsteamet:
Tlf. 64 40 37 00 | info@futurum.dk
Få først besked om ‘Græsmarken‘
Bemærk, at denne formular kun kan anvendes ved interesse i en bolig på Græsmarken.