Åbne og lyse huse
Alle husene indrettes lyse og venlige, med hvide glatte lofter og vægge. Store oplukkelige vinduer for ekstra godt lysindfald overalt. Fælles opholdsrum (køkken/alrum/stue) indrettes med store vinduespartier på flere sider for maksimalt lysindfald. Gulve af egeplank (laminat) i køkken/alrum, stue og værelser. Entre, bryggers, badeværelse og brus udføres med lækre klinkegulve i lysgrå. Alle døre i glat hvid finish med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal betjening. Vindueskarme mures og vandskures i hvid. Vægge mod gulv afsluttes med hvide glatte fodpaneler.
Fine detaljer overalt
Alle boliger indrettes med entre/bryggers med husets teknik. Køkken, bad, bryggers og soveværelse monteres med moderne moduler i glat hvid afslutning og med linje greb i farven antracit grå. Bordplader i praktisk laminat i farven ’rustik skifer’ med rummelige stålvaske. Stænkplade bag kogepladen, for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt materiale. Væghængt toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche.
Kvalitetshvidevarer
Alle hvidevarer medfølger i anerkendt kvalitet herunder integreret køl/frys, integreret opvaskemaskine, kogeplade med induktionsteknologi, emhætte og indbygningsovn i højden med pyrolyse-teknologi. Der medfølger ikke vaskemaskine og tørretumbler, hvorfor lejer selv skal medbringe dette.
Fast og god belysning
Der er etableret lyskilde i bad og bryggers. I køkken er der spot i overskabene.
Forberedt for el-bil
Der er forberedt tomrør til ladestation for el-køretøj ved huse med egen parkering.
Sundt indeklima og gulvvarme
Der er gulvvarme i hele huset. Dette styres via separate termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.
Individuelle forbrugsmålere
Forbrug til varme, el, vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmning via fjernvarme.
Udvendig monteres der stikkontakt og vandhane samt væglampe ved entredør og vognly.
Illustrationer er modelfotos. Der tages forbehold for rettelser.