Olivias Have

Jægerspris, Frederikssund

UDLEJNINGSSTATUS:

Byggeriet af etape 1 er fuldført, og byggeriet af etape 2 er i fuld gang.
Alle boliger i etape 2 er på nuværende tidspunkt reserveret.

Tilmeld dig projektets interesseliste og få direkte besked ved ledige boliger.

Tilmeld dig interesselisten og få direkte besked

63
ANTAL LEJEMÅL
0
LEDIGE BOLIGER
2023
INDFLYTNING

Nyopførte moderne kvalitetsrækkehuse udlejes i Jægerspris

Med stor fornøjelse kan Futurum nu tilbyde nye boliger til leje i attraktive Jægerspris i Nordsjælland.

Vi tilbyder indflytning fra den 1. juni 2023.
Huslejen begynder ved 9.900,- ekskl. forbrug til el, varme, vand og spildevand. Depositum udgør 3 måneders leje samt 1 måneds forudbetalt leje.

Mulighed for tilladelse til ét husdyr – én indekat eller én hund – pr. husstand. Liste med godkendte hunderacer kan ses her.

Projektet er døbt Olivias Have.

Bebyggelsen består af to etaper, og i første omgang opføres 32 rækkehuse i størrelserne fra 85 m² (3 værelses), 95 m² (3 værelses) og 100 m² (4 værelses).
Etape 2 består af 31 rækkehuse i størrelsen 100 m² – både indrettet som 3 og 4 værelses. Etape 2 har indflytning den 1. december 2023.

Husene opføres af det anerkendte byggefirma Milton Huse A/S.

Byggeriet planlægges med DGNB-bæredygtighedscertificering, som sikrer et energioptimeret byggeri, der fremstår tip top i mange år.

Udover vores flotte boliger i Jægerspris, har vi også andre boliger på vej, se mere her

Området

Tæt på alle hverdagens fornødenheder
Projektet er beliggende i den centrale del af Jægerspris, og de fleste af hverdagens fornødenheder ligger i gå- og cykelafstand. Der er gode indkøbsmuligheder i form af Super Brugsen, Netto, Aldi og Fakta.

Ønsker man lidt flere shopping muligheder er der kun ca. 10 minutters kørsel til Frederikssund.

Boliger i skøn natur
Faktisk byder hele området omkring Jægerspris på store naturoplevelser. Her kan i særdeleshed nævnes Jægerspris Slot, der fungerer som Museum, hvor man blandt andet kan opleve audienssalen, Kongens arbejdsværelse med den imponerende pibesamling, tårnværelset m.v. På slottets område ligger ligeledes en lille hyggelig café, Cafe Danner, med økologisk kaffe og the, lækre kager samt hyggelig frokost. Ydermere er der fri adgang til slottets tilhørende store slotspark.

Fra bebyggelsen er der blot en spadseretur til skovområdet Slotshegn for rekreative gåture.

Når sommerheden kalder til stranden, kan du hurtigt tilbagelægge distancen til Isefjord på cykel.

Attraktiv beliggenhed for børnefamilier
Jægerspris er en hyggelig og mindre by med ca. 4.000 indbyggere. Her kan de lidt mindre ben afleveres i daginstitution på gåben, og de lidt større børn skal blot på den anden side af vejen til byens skole. Ved skolen er Idrætshallen ligeledes placeret, hvor både store og små kan dyrke et væld af fritidsinteresser.

Nærmeste by Jægerspris C 2 min
Motorvej Fjordlandsvej 10 min
Skole Jægerspris Skole 1 min
Indkøbsmulighed Super Brugsen / Netto 2 min
Daginstitution Børnehuset Bakkegården 2 min / Børnehuset Krabbedam 3 min
Offentlig transport Bus stop 3 min

Find din nye bolig her

Bebyggelsen

Bebyggelsen vil bestå af 63 energivenlige samt moderne rækkehuse i størrelsen 85, 95 og 100 m² – alle i et plan tegnet i en moderne og enkel streg.

Husene opføres som fritliggende huse sammenbygget med vognly og redskabsrum samt på selvstændige grundstykker. Til hvert hus hører dejlig have, stor flisebelagt terrasse på begge sider af huset samt flisebelagt gangsti til boligens entre, hvor der udføres niveaufri adgang. Haven omkranses og lukkes af bøgehæk.

Udelivet kan også nydes på de rummelige, grønne og rekreative fællesarealer, der planlægges i bebyggelsen. Her kan der luftes hund på stierne og der er ikke meget trafik på vejene, så børnene kan trygt slippes løs og finde legekammerater i den nye bebyggelse.

Husrækkerne udføres med murede facader af morderne lys beige mursten og sort sadeltag med 25 graders hældning. Stern af træ i farven antracit og mindre hvidmalet udhæng af træ.

Husene monteres med moderne træ/alu vinduer og døre (3-lags vinduer) i mørk farve udvendig og hvid indvendig i. Sålbænke under vinduespartierne i mørk skifer.

Husenes materialevalg er gennemtænkt og harmonisk, så husene vil fremstå smuk, tidløs og velholdt i mange år fremover.

Boligbeskrivelse

Åbne og lyse huse
Alle husene indrettes lyse og venlige, med hvide glatte lofter og vægge. Store oplukkelige vinduer for ekstra godt lysindfald overalt. Fælles opholdsrum (køkken/alrum/stue) indrettes med store vinduespartier på flere sider for maksimalt lysindfald. Gulve af egeplank (laminat) i køkken/alrum, stue og værelser. Entre, bryggers, badeværelse og brus udføres med lækre klinkegulve i lysgrå. Alle døre i glat hvid finish med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal betjening. Vindueskarme mures og vandskures i hvid. Vægge mod gulv afsluttes med hvide glatte fodpaneler.

Fine detaljer overalt
Alle boliger indrettes med selvstændig bryggers med bordplade og vask. Boligens badeværelse ligger i forbindelse med bryggerset. Køkken, bad, bryggers og soveværelse monteres med moderne moduler i glat hvid afslutning og med linje greb i farven antracit grå. Bordplader i praktisk laminat i farven ’rustik skifer’ med rummelige stålvaske. Stænkplade bag kogepladen, for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt materiale. Væghængt toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche.

Kvalitetshvidevarer
Alle hvidevarer medfølger i anerkendt kvalitet herunder integreret køl/frys, integreret opvaskemaskine, kogeplade med induktionsteknologi, emhætte og indbygningsovn i højden med pyrolyse-teknologi. Der medfølger ligeledes vaskemaskine og tørretumbler placeret i bryggers.

Fast og god belysning
Der er etableret lyskilde i bad og bryggers, samt ved ventilation på loft. I køkken er der spot i overskabene.

Forberedt for el-bil
Der er forberedt tomrør til ladestation for el-køretøj.

Sundt indeklima og gulvvarme
Der er gulvvarme i hele huset. Dette styres via separate termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.

Individuelle forbrugsmålere
Forbrug til varme, el, vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmning via fjernvarme.

Udvendig monteres der stikkontakt og vandhane samt væglampe ved entredør og vognly.

Illustrationer er modelfotos. Der tages forbehold for rettelser.

Oversigt over lejemål

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du vil vide mere.
Ring eller skriv til udlejningsteamet:

Tlf. 64 40 37 00 | info@futurum.dk

Få først besked om ‘Olivias Have‘

Bemærk, at denne formular kun kan anvendes ved interesse i en bolig på Olivias Have.